Høst-blomsten
Brænde
Brænde - det uundværlige råstof
Med hjælp fra familien skar vi straks efter indflytningen i 2004 både de store og de små træer i skellet til landevejen ned. Det resulterede i store mængder af træ, som vi havde hårdt brug for. Huset er nemlig dårligt isoleret, og dyrt at varme op.
Brændelageret
Claus har opført et brændeskur, der kan rumme ca. 2 års forbrug. Det brænde, der ikke er plads til i brændeskuret, lagrer vi rundt om i haven, hvor det nu kan falde.
Brændeovnen
Ret kort tid efter indflytningen anskaffede vi en brændeovn, som vi siden har haft megen glæde af. Dels er den smuk, dels sparer den mange kroner på varmeregningen. Vi klarede vinteren 2005 med eget brænde, hvad der betød flere tusind kroners besparelse på varmeregningen.
Dertil er det hyggeligt at have brændeovn. Om vinteren nyder vi at sidde og fortabe os i brændeovnens klare ild og lade tankerne flyve - hvorhen de vil.